Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den digitale hverdag

De digitale medier er en naturlig del af samfundet og derfor også en del af folkeskolen. De digitale læremidler er et hjælpemiddel til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Brugen af IT i skolen er målsat af Ministeriets faglige mål for undervisningen.

Svendborg Kommune har vurderet, at med den stigende udnyttelse af digitale undervisningsmidler er det optimalt, at elever medbringer eget udstyr til brug i undervisningen. Derfor kan alle elever i hele kommunen medbringe deres egen computer (eller device) i skoletasken.

Elever som ikke ønsker at medbringe deres egen computer, har muligheden for at få en stillet til rådighed af skolen. Computere, tablets m.m. kaldes tilsammen for devices. Når vi som skole taler om, at elever tager deres egne devices med i skole, kaldes det Bring Your Own Device (BYOD).

En ting er læring og kompetencer, en anden er den digital dannelse. Elever skal i løbet af deres tid i skolen udvikle digitale kompetencer, som for eksempel at kunne indsamle relevant viden på internettet, samtidigt med at de skal forholde sig kritisk til det massive bombardement af informationer, som indledes i det øjeblik de logger på internettet. Eleverne bruger digitale programmer til at være kreative, skrive opgaver og skabe præsentationer.

Vores elever skal lære at kunne indgå og bidrage til et digitalt fællesskab, praktisere god etik på internettet, forholde sig ansvarligt og reflekteret til sociale medier og kunne beskytte deres data.

Mobiltelefoner er et anvendt redskab i dagligdagen når det giver mening.

På Stokkebækskolen har vi organiseret brugen af mobiltelefoner i mobilhoteller, som findes i klasserne.