Hvor mange pladser er der?
Der er 28 pladser, og alle elever fra Svendborg Kommunes 6. klasse kan søge. Vi afholder en samtale med alle ansøgere.
Får jeg en almindelig afgangseksamen?
Alle elever på outdoorlinjen afslutter – som alle andre elever – med folkeskolens afgangseksamen.
Kommer jeg på ture?
Der vil være dagsture, overnatningsture, lejrskoler og studierejser i løbet af 7. – 8. – 9. klasse. Skolen råder over egen bus, og det giver et væld af muligheder. Du vil få mere at vide, når skoleåret starter.
Hvordan kommer jeg ind på Outdoorlinjen?
Du finder ansøgningsskema her.
Hvad koster det at gå på Outdoorlinjen?
Outdoorlinjen er en del af den gratis folkeskole. Der kan dog forekomme mindre udgifter i forbindelse med linjens ture, samt udgifter til personligt udstyr.
Hvornår er der ansøgningsfrist?
Man kan søge om plads på Outdoorlinjen til og med mandag den 2. februar 2026. Du kan tilmelde dig her
Hvem står for transport mellem hjem og skole?
Forældrene og elever sørger selv for den daglige transport mellem hjemmet og Stokkebækskolen. Det er muligt at søge om gratis skolebuskort efter gældende regler, hvis elever på outdoorlinjen har mere end 7 km til skole.
Går der offentlige busser til Stokkebækskolen, afdeling Gudme?
Rute 162 kører fra Svendborg 7:32 og er i Gudme 07:54. Den kører ligeledes retur fra Gudme mod Svendborg 13:31 og igen 15:30. Derudover kører de lokale ruter 220, 221, 222 og 223. Du kan finde busplaner her
Elever, der bor over 7 km fra skolen, får gratis buskort.
Kræver det særligt udstyr og grej at være elev på outdoorlinjen?
Skolen sørger for udstyr til lejrliv, og den enkelte elev skal derfor sørge for egen påklædning efter vejrlig.
Hvad indebærer et skoleskift?
Et skoleskift indebærer et brud med ens nuværende klassekammerater, men til gengæld møder eleven nye kammerater med samme interesser. På outdoorlinjen vil der være et meget stort fokus på fællesskabet, og den enkelte elev vil komme til at føle sig som en væsentlig del af fællesskabet.
Hvordan transporterer man sig rundt i løbet af skoledagen?
Eleven vil få brug for en cykel, når klassen undervises i nærområdet. Når undervisningen foregår længere væk, råder skolen over sin egen bus, som kan transportere klassen.
Skal eleven medbringe egen computer?
Ja, alle elever skal medbringe egen computer, alternativt kan eleven låne af skolen.
Er der en madordning på Stokkebækskolen?
Ja, Stokkebækskolen har en madordning hos skolemad.nu. Her kan man bestille skolemad hver torsdag & fredag inden kl. 7.30 om morgenen, så leveres maden til skolen.
Kan mit barn få fransk på Stokkebækskolen?
Nej, vi udbyder ikke fransk. Eleven kan modtage franskundervisning i ungdomsskolen eller skifte til tysk.