Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Stokkebækskolen
Mobil menu

Opstart af forårsSFO i Svendborg Kommune

 

Opstart af forårsSFO i Svendborg Kommune 

LogoKære forældre til børn i forårsSFO

Som følge af den gradvise genåbning af Danmark åbner skolerne op igen for de mindste børn torsdag den 16. april. ForårsSFO starter op mandag den 20. april. Den 14. og 15. april er der nødpasning i børnehaven og i dagene 16. og 17. april møder børnene ind i børnehaven, så der er tid til at få deres ting med hjem og til at få sagt ordentligt farvel til både voksne og børn.

Som vi tidligere har skrevet ud til jer, så skal I vide, at vi vender ”hver en sten”, for at vi kan få forårsSFO børnene i gang på bedste vis. Det betyder i denne særlige situation, at vi tager alle de nødvendige forholdsregler, som vi kan: Der etableres ekstra grundig rengøring på skolerne, børnene skal opholde sig så meget udenfor, som muligt, de voksne sørger for, at børnene vasker og spritter hænder flere gange i løbet af dagen, der er ingen store fællessamlinger og endelig bliver børnene delt ind i mindre grupper, så de ikke kommer i kontakt med så mange børn ad gangen. Derved bliver forårsSFO klar, og der er ro og tryghed omkring opstarten og dagligdagen.

Er I i tvivl om noget, har I spørgsmål, eller er der andre opmærksomheder, som vi eller I skal kende til i forhold til opstarten af forårsSFO, så er I velkomne til at tage kontakt til skolerne i dagene indtil opstarten af forårsSFO.

Vi følger forberedelserne og opstarten tæt og er i løbende kontakt med skolerne om, hvordan vi under disse helt særlige vilkår skaber den bedste opstart i forårsSFO for jeres børn.

Venlig hilsen
Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef og Nanna Lohman, Skole- og Uddannelseschef